|
Luna fra
Kuusamo
Pludselig var hun der – ud af den blå luft. Vi ville rigtig gerne ha’ en blue & tan tæve med et godt temperament, helst med så meget nyt genmateriale som muligt – og så gjorde det jo heller ikke noget at hun så pæn ud. Sådan én havde Orvokki Lämsä i Kuusamo. Men der var så
lige dét, at Kuusamo ligger i Midtfinland! En biltur på mindst 3-4
dage? Jo, men lige midt i eksamenstiden er det ikke optimalt ved mit
gymnasielærerjob. Så en flyvetur blev løsningen. Inden da skulle en
importtilladelse dog i hus og her var det dejligt at have hjælp fra
Jill, som i øvrigt her på aussiesiden
www.australsk-terrier.dk
har lavet en fin vejledning til netop hvad man skal gøre når man vil
indføre en hvalp inden den er 3 måneder gammel. Det kan lade sig
gøre uden rabiesvaccination, men altså kun indtil den er 3 mdr og
der skal foreligge en erklæring fra opdrætteren om at hvalpen ikke
har været udenfor hendes/hans hjem m.m.
Importtilladelsen fik vi altså lovning på fra Fødevarestyrelsen og
så var det om at få bestilt billetten. 3 timer på nettet for at
finde den billigste som passede ind i mit skema. Det blev med
Finnair, hos hvem man efterfølgende bestiller en plads til hunden –
ikke fordi den skal ha’ et sæde, men fordi de kun må ha’ et bestemt
antal dyr med i kabinen på hver afgang. Når man skal ha’ hunden med
sig i flyet skal man ha’ den i en taske med bestemte max-mål og
betalingen for turen er efter vægt. En 12-ugers aussiehvalp er ingen
elefant, så her er udgiften overskuelig. Men jeg tog
altså den her flyver fra København over Helsinki til Oulu, hvor
Orvokki havde tilbudt at mødes med mig (200 km fra Kuusamo, hvor hun
bor) medbringende Luna, som hun nu hedder. Svær var Orvokki jo ikke
at finde, med vuffen på armen og det var sandt for dyden heller ikke
svært at få kontakt med Luna: ikke én kvadratcentimeter af mit
ansigt gik fri. Orvokki havde sin veninde Anu (også aussieopdrætter)
med, da hun selv endnu ikke er så stærk i engelsk. De kørte mig til
mit hotel og det var rigtig hyggeligt at få snakket om aussier i
Finland og Danmark. Luna tog det hele i stiv pote, frisk og frejdig
med et hulens gå-på-mod og en vældig tillid til mennesker. Det er
naturligvis også Orvokkis fortjeneste, at Luna er tydeligvis rigtig
godt præget. Og saftsusemig om hun ikke også indvilligede i at gøre
både stort og småt udenfor, i helt fremmede omgivelser. Og sådan
fortsatte det: om natten på hotellet der sover man da på sit tæppe,
tisser en tår ude på græsplænen o.s.v.
Ved ankomsten
til Kastrup blev vi mødt af familiemodtagelseskomiteen – Marius,
Sofus og Deborah
Næste stop var Kildevej 3 i Sorø hvor Louis ventede - intetanende om den kommende bombe. Han tog det nu pænt, skikkelig som han er, og Luna får som alle hvalpe lov til en hel del. Han synes også det er dejligt at den unge dame har en kravlegård som menneskene somme tider synes hun skal tilbringe lidt tid i, så man kan få sovet bare LIDT.
The End
Luna from Kuusamo Finally I found her – She’s the one! We had been searching everywhere for a blue and tan bitch with a good temperament, preferably with as good a pedigree as possible – and of course a good exterior was no hindrance – and there she was, a puppy owned by Orvokki Lämsä from Kuusamo. The only problem was that Kuusamo is situated in the middle of Finland which would mean, at least, 3-4 days journey by car. It was at the time of year when our students take their exams, and, being a high school teacher, not the most convenient time. I decided that the solution to the problem would be to fly.
So there I was, on my way from Copenhagen to Helsinki to Oulu, where
Orvokki, the breeder had, very generously, arranged to meet me. (200
km from Kuusamo where she lives) With her, was our new member of the
family, Luna. It certainly wasn’t any problem to find Orvokki in the
crowd since she was the only one with a little pup in her arms and,
delightfully, no problem meeting Luna – She licked my face like
there was no tomorrow. Orvokki brought her friend Anu (who is also a
breeder) with her since she doesn’t quite feel at home with the
English language yet. They drove me to my hotel and it was great to
exchange views on Aussies from Finland and Denmark. Luna took
everything in her stride and ,being a puppy, the fur really flew.
She was cheerful and lively with a hearty drive and enormously
confident with people. Of course we can thank Orvokki for making
sure her puppies are full of trust. Not only that, Luna even managed
to see to public matters outside despite being in new surroundings.
Everything continued going smoothly for the rest of the trip: at
night at the hotel she slept on her blanket and did her business
outside on the lawn.
Departure from Oulu was at 6:30 a.m. which meant that I had to get
up at … well, very early and take a taxi to the bustling airport.
But, to my surprise, at 5 a.m. we had the whole – and I mean the
WHOLE – airport to ourselves. Why get up early when everything can
be managed within a half hour? At least that is what I learned. So
we certainly had no problems due to stress and Luna had trotted
jauntily back and forth in front of the airport so much that on our
little journey from Oulu to Helsinki she slept like a log. The
stewardesses were quite impressed. At Helsinki airport she sat in a
stately way, in her carrier bag, on top of the baggage car and
allowed travelers to tickle her under her chin without any fuss.
There was even an inquisitive group of friendly Australians who
stopped and asked which breed Luna belonged to …which was, actually,
a bit amusing. It was a piece of cake for Luna to “do her business”
on a newspaper. I restricted myself to the more authorized rest
rooms.
On our way from Helsinki to Copenhagen, Luna gave the stewardess a
quick lick on the face and passed out. She is quite the woman of the
world who doesn’t allow herself to get excited about a little trip
on an airplane. When we arrived in Denmark, we were greeted by the
whole family – Marius, Sofus and Deborah. Luna was still a bit
weary but she perked up after a few minutes and allowed herself to
be cooed by the family. The car was, of course, parked about as far
from arrivals as possible but Luna trotted along on her leash with
Marius the whole way.
The next stop was home to Soroe where our male dog Louis waited
with no idea of what surprise was awaiting him. He took it well, the
good-natured dog that he is, and Luna gets away with a lot. She is,
after all, just a puppy. Louis is, however, quite grateful that Luna
has a playpen for dogs that we humans find convenient to put her in
for short periods of time, so we all can get just a little bit of
sleep.
Soroe May 2008 Translation:Deborah Sommer
|